søndag den 30. marts 2014

Hawaii 2k14

Aloha!

Da min tur til Florida blev aflyst besluttede jeg mig for at tage til Hawaii istedet for. Nea kom for at overnatte hos mig fra lørdag til søndag da vi begge skulle flyve fra Sioux City på samme tid. Gwen kørte os til lufthavnen kl. 03.45 da vores fly gik kl. 06.20. Vi var der godt nok lidt tideligt, men det gjorde ikke noget da der ingen kø var til at tjekke kufferter in. Vi mødte en af mine veninder, Hedda, i lufthavnen der også skulle med på turen.Vores flyvetur var en og en halv time til Chicago, hvor vi alle tre skulle med hvert sit fly. Hedda og jeg fulgte Nea ud til hendes gate da hun var den der skulle afsted først. Da vi havde fået sendt hende afsted, besluttede vi os for at finde et sted at spise morgenmad. Da vi havde spist, fulgte jeg Hedda ud til hendes gate og derefter gik jeg ud til min egen. Hvor jeg mødte en pige fra Norge som var med på den sidste tur jeg var med på. Mit fly fra Chicago gik direkte til Honolulu, Hawaii. Flyturen til Honolulu var 9 timer. Da vi kom af flyet fandt vi sammnen hen til vores baggage og til hvor vi skulle mødes med de andre. Vi ventede en halv time i lufthavnen før vi kunne tage med bussen til hotellet. Da vi kom til hotellet, fik vi et lille infomations møde, hvor der var nogle ting vi skulle vide og der skulle skrives under på. Resten af dagen havde vi fritid, indtil vi skulle spise aftensmad. Jeg var den sidste der ankom til mit værelse, jeg boede sammen med en pige fra Østrig der hedder Isabella og en pige fra Norge der hedder Karoline. Resten af dagen gik jeg sammen med Isabella og en anden pige fra Danmark der hedder Signe. Vi gik rundt på hotellet, ned på stranden og kiggede os lidt omkring. Vi skulle mødes til aftensmad kl. 19.30, hvor vi fik god mad og der var et infomationsmøde omkring ugen. Vi skulle være på vores værelser kl. 22.00 da det havde være en lang dag for alle og der var en lang dag foran os.

Aloha Hawaii

Isabella og jeg på stranden.

Træerne på Hawaii.




Aloha betyder Hej, farvel og jeg elsker dig!

- Sandra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar