Fødselsdags fest

I går var jeg inviteret til Sydneys 16 års fødselsdag. Vi tog hjem til hende efter skole og der hang vi ud indtil alle var ankommet. Vi var 8 piger ialt, vi fik pizza til aftensmad og ved 21-tiden tog vi hen for at bowle, hvilke var sjovt. Jeg var ikke særlig god, men jeg kom ikke på sidste pladsen! Vi tog hjem til hende igen efter, hvor vi sad og slappede af ved ildstedet. Vi gik sent i seng og jeg er meget træt i dag, men det var hyggeligt! 

Hendes kage!

Sydney og mig!

Kali og jeg foran skolen, da hun bor lige ved siden af.

Mig, Sydney og Kali.

Jeyslyn og jeg! 

Bowling. 

Ildstedet!!

- Sandra

Sidste track stævne

I torsdags havde jeg mit sidste track stævne med JV holdet! Vi havde fri fra skole kl.13:30 da vores bus kørte kl.13:40. Vi kørte til West Sioux, som var en halv time væk fra LeMars. De andre track piger tog til et andet stævne, så vi var kun 17 piger ialt. Vi kom tre en halv time før stævnet begyndte, men det var så skolebussen kunne komme tilbage til skolen og køre folk hjem da alle andre først fik fri til normal til, 15:30. Vi slappede af i en time og derefter begyndte vi at varme op, så vi ville være klar til at løbe. Mit løb var det andet første  og det var en 4x800 meter, så vi var fire ialt til at løbe det. Efter løbet var jeg færdig for resten af dagen, så jeg kiggede på resten af tiden og heppede på de andre. Vi var det eneste løb der fik en placering. Vi var først hjemme med bussen igen ved 21-tiden, så jeg tog ud og spiste aftensmad med Sydnee og Riley. 

Sadie og jeg, vi havde fantastisk vejr den dag.

Fjollebilled!

Sydnee og jeg! 

Vores fjollebilled!

Riley og jeg.

Madelyn og jeg.

Makena og jeg.

Ally og jeg.

Raquel og jeg.

Kan slet ikke forstå at track stortset er ovre nu, jeg kan vælge at stoppe eller fortsætte med at træne, men der vil ikke være flere stævner. 

- Sandra

Womens choir

Glemte helt at fortælle at jeg er med i women choir, det er et kor, hvor vi kun er piger i det. Vi øver mandag og torsdag morgen før skole kl.7:30. Vires koncert er en gang først i maj, det glæder jeg mig til.

- Sandra

Påske dag

Jeg sov til ved 10-tiden da Gwen have lavet påskefrokost til kl. 11. Vi fik hamperyg, creamy kartofler og majs. Det var rigtig lækkert og hyggeligt. Efter vi havde spist besluttede vi os for at tage ud og gå en lang god tur med Sam. Så vi kørte i deres Jeep med til en sø hvor vi gik rundt. På turen så vi den største landskilpade jeg nogensinde har set. Efter gå turen tog vi hjem og fik dessert, som var angelfood kage med jordbær og flødeskum, det var sp lækkert. Kali og jeg besluttede os for at tegne med kridt, vi tegnede en masse påske ting. Da vi ikke gad det mere tog vi ud til hendes bedsteforældre, hvor vi skulle på jagt efter påskeæg, den er kunne finde flest fik $5 og den der fik anden fik $3. Vi besluttede os for at snyde, så bi fandt alle de æg vi kunne og så delt vi dem op imellem os, så vi havde lige mange. Vi blev dog opdaget i at snyde og hendes bedstefar grinte bare af os! Jeg endte dog med de $5 og Kali fik de $3. Vi kørte rundt på en crosser, hvor jeg sad bag på Kali, vi havde en del sjov med det! Ved 6-tiden kom Gwen da vi skulle spise påskemiddag, hendes bedstemor havde forberedt præcis det samme som Gwen unden af vide det, men det gjorde ikke noget fordi det var god mad! Vi var godt trætte da vi kom hjem.

Maden Gwen havde lavet.

Kali og jeg klar til at spise.

Super klar!

Et billed før vires Jeep tur.

Vi tegnet løs da vi kom hjem!!

Håber alle havde en fantastisk påske.

- Sandra

Shopping

I dag har jeg været i Sioux City for at shoppe med Victoria og Sydnee. Victoria kom og hentede mig kl.10, derefter kørte vi id for at hente Sydnee. Jeg havde en rigtig hyggelig dag. Kg sluttede min da af med at gå i biografen med Erica for at se Rio 2, som er en rigtig sød film. 

Sydnee og jeg prøvede en maskine der blæser med orkan styrke.

Frosen yougurt. Victoria, Sydnee og jeg.

Det minde foreviget! 

- Sandra

8 måneder og påskeferie

I går var det præcis 8 måneder siden jeg rejste fra Danmark og forlod min familie og mine venner. Jeg har nu kun lidt over en måned tilbage før jeg skal forlade USA. I går fik jeg også påskeferie ind til på tirsdag. Jeg brugte min dag på at gøre rent og kl.15 havde jeg track. Håber alle der hjemme nyder at have ferie.

- Sandra

Mit livs eventur

Dette beskriver ret god, hvordan det er at være udvekslings student.

I'm standing on the edge. In less than two months I have been gone for 9 months. I left my home, family and friends fighting my tears, and now I have to do it all over again quite soon.
I remember the night of my departure day as it was yesterday. I was excited, ...nervous, overwhelmed, and terrified. Will they be able to understand me? Will I understand them? Will I get any friends? Will I gain weight? How is my school and friends gonna be like? What will my family be like? Will I get homesick? Will the plane crash? Will I get along with my family?
Hugged my family goodbye, cried the last tears and I was on my way. I didn't know what to expect. So many 'what ifs' flew threw my mind. What if my family don't like me. What if I don't get any friends. What if I get homesick. What if we don't understand each other.
I was blessed with a new beginning. I got the chance to start all over. I got a new family, new friends, and a new life. I had the best of both worlds. I had a family to take care of me, that I could cry to and get a hug from whenever I needed it - I had a family at home ready to do the same as soon as I would return. I had friends I could share tears and laughter with. - I had friends at home, I could share all my new experiences with.
My exchange year is soon over, and I will leave my family and best friends, to return to my family and best friends. I will return home to a new world. Even though not much have changed, I have. I have changed, and I've become a new person. A better and more open person, I'm ready for life, I'm ready for new adventures.
It's time to realize who my real friends are in both worlds. Who will make sure I made it home, who will keep in touch with me, who will honestly miss me. Who will come see me, who will call me, who have changed, who will disappoint me, and who will stay my friends.
Being hours away from home knowing that you're best friend, or sister needs you, is the hardest thing ever. You wanna take the first flight home just to be with them, but you can't. The time difference makes you sit up all night and talk to whoever needs you, and not even realize that you have school the morning after.
There have been times where I've felt helpless and desperate. The time difference made it impossible to talk to anyone from home, your host family was asleep, that's when your exchange friends kicks in. An exchange year will give you friends all over the world. For the rest of your life, you will have friends to visit in nearly every country in the world. The only ones who will ever truly understand you, your frustrations, your homesickness and your tears.
In a very short amount of time, I will leave - I will take down everything, pack my clothes, my memories, experiences and my life. I'm going to leave my life and my second world.
In a very short amount of time, I will arrive - I will unpack everything, my clothes, memories, experiences and my life. I will return to my old life, as a new person. I will share my memories and experiences with people who won't ever truly understand it.
Ready or not, I have to change one more time, and say goodbye one more time. Very soon.

- Sandra

45 dage tilbage

Nu er alt snart ved at komme til en ende, jeg glæder mig til at se min familie og venner igen, men jeg kommer til at savne alle her utroligt meget!

Jeg stjal dette fra en der var på udveksling sidste år.

A year has passed and now we stand on the brink, of returning to a world where we are surrounded by the paradox of everything and yet nothing being the same.
In a couple of weeks we will reluctantly give our hugs and, fighting the tears,we will say goodbye to people who were once just names on a sheet of paper to return to people that we hugged and fought tears to say goodbye to before we ever left.
We will leave our best friends to return to our best friends.
We will go back to the places we came from, and go back to the same things we did last summer and every summer before.
We will come into town on that same familiar road, and even though it has been months, it will seem like only yesterday.
As you walk into your old bedroom, every emotion will pass through you as you reflect on the way your life has changed and the person you have become.
You suddenly realize that the things that were most important to you a year ago don't seem to matter so much anymore, and the things you hold highest now, no one at home will completely understand.
Who will you call first?
What will you do your first weekend home with your friends?
Where are you going to work?
Who will be at the party Saturday night?
What has everyone been up to in the past few months?
Who from school will you keep in touch with?
How long before you actually start missing people barging in without calling or knocking?
Then you start to realize how much things have changed, and you realize the hardest part of being an exchange student is balancing the two completely different worlds you now live in, trying desperately to hold on to everything all the while trying to figure out what you have to leave behind.
We now know the meaning of true friendship.
We know who we have kept in touch with over the past year and who we hold dearest to our hearts.
We've left our worlds to deal with the real world.
We've had our hearts broken, we've fallen in love. We've lit candles at the grotto and we've stayed up all night on the phone just to talk to a friend in need.
There have been times when we've felt so helpless being hours away from home when we know our families or friends needed us the most, and there are times when we know we have made a difference.
Just weeks from now we will leave.
Just weeks from now we take down our pictures, and pack up our clothes.
No more going next door to do nothing for hours on end. We will leave our friends whose random e-mails and phone calls will bring us to laughter and tears this summer, and hopefully years to come.
We will take our memories and dreams and put them away for now, saving them for our return to this world.
Just weeks from now we will arrive.
Just weeks from now we will unpack our bags and have dinner with our families. We will drive over to our best friend's house and do nothing for hours on end.
We will return to the same friends whose random emails and phone calls have brought us to laughter and tears over the year.
We will unpack old dreams and memories that have been put away for the past year.
In just weeks we will dig deep inside to find the strength and conviction to adjust to change and still keep each other close.
And somehow, in some way, we will find our place between these two worlds.
In just weeks.
Are you ready?...

- Sandra

Første track meet

I fredags havde jeg mit første track meet. Jeg havde fri fra skole kl.15.10 da bussen kørte kl.15.20 fra skolen. Vi skulle kører til Cherokee som er 45 min væk fra LeMars. Da vi kom frem slog vi lejer og gik ud for at se os lidt omkring. Vi gik ud for at varme up da vi skulle være klar til at løbe når det var vores tur. Jeg skulle løbe en 800 meter og en 4x400 meter, det er, hvor der er fire personer der løber og de aflevere en stik til hinanden. Jeg skulle først løbe ved seks tiden så jeg havde god tid til at varme up og heppe på de andre. Mit første løb gik ikke så godt, da jeg er forkælet og jeg var også lidt nervøs. Mit andet løb gik en del bedre. Vi var først hjemme med bussen igen kl.21.30 så vi var alle ret trætte, da det havde været en lang dag.

- Sandra

Sne i April

I sidste fredags havde vi to timer sen start i skole, da vi havde en del sne. Vejret her i Iowa er meget mærkeligt fordi i søndags var der høj sol og shorts vejr. 

Vi havde en del ude på tressen.

- Sandra

Sidste dag i paradise

Lørdag var vores sidste dag, også dagen vi skulle sige farvel til hinanden og tilbage til vores værtsfamilier. Der var folk der tog fra hotellet kl.04 om morgen, igen kl.09, kl. 11, kl. 13, kl. 15 og kl. 17. Jeg skulle med fra hotellet kl.15 til lufthavnen. Jeg brugte min dag på at få det sidste sol, sige farvel til folk og på at pakke mine ting. Da klokken blev 15 og min tur til at sige farvel var der ikke rigtig nogen tilbage. Det tog 20 min at kører til lufthavnen, vi fik tjekket ind uden problemer. Vi besluttede os for at finde noget at spise og gå tilbage og sige Hej til de andre der ville komme med bussen ved fem tiden. Mit fly gik kl.19.10 til Chicago, det tog 9 timer. Fra Chicago havde jeg en time tilbage til Sioux City. Jeg var så heldig at jg havde en at flyve med i begge fly. 

Aloha o mahala Hawaii

Sidste dag på stranden.

Inga og mig, hun er fra Norge.

Venter på flyet i Hawaii.

Tilbage i Iowa.

Nea og jeg ville have blevet på Hawaii.

- Sandra

Snorkling

Om fredagen skulle vi ud og snorkle ved Hanauma Bay. Vi tog afsted fra hotellet på forskellige tidspunkter, da vi ikke kunne tage afsted som en stor gruppe. Så vi blev delt op i grupper på 10 personer og vi var i samme gruppe som vores snorkle partner. Jeg var partner med Isabella fra Østrig. Vores gruppe var så heldige at vi blev hentet kl.10 så vi fik lov til at sove længe! Det tog 20 min med bil at kører der hen. Da vi ankom skulle vi ind og se en video omkring sikkerheden. Der var en smuk udsigt fra hvor vi var, og da vi kom ned på stranden var der utroligt rent og fint. Isabella og jeg tog dykkerbriller og svømmefødder på og gik ud i vandet. Vi svømmede langt ud, da vi først skulle udenom revet. Vi så både store og små fisk, farverige og grå fisk, vi så desværre ikke skilpadder. Da vi kom ind igen fandt vi en masse vi kendte og lagede os sammen med dem. Vi skulle være tilbage ved bilen kl.14 og den skulle kører os tilbage til hotellet, hvor vi skulle være klar igen kl. 16 for at tage til aftensmad. Vi skulle spise et sted, hvor vi kunne lave blomster kranse, få tattoveringer, og en masse andet sjovt. Til aften fik rigtig hawaiiansk mad, vi så et show med hawaiiansk dans. Det var sen da vi kom tilbage til hotellet og alle var trætte. Men vi gik alligevel ud for at få is.

Aloha!

Udsigten fra toppen.

Sidste solnedgang på Hawaii.

Sidste solnedgang sammen.

Efter showet.

- Sandra

Pearl Harbor

Aloha!

Om torsadgen var vi på Pearl Harbor og USS Missouri. Det var en fantastisk historisk dag! Vi blev igen opdelt i to grupper, mens den ene gruppe fik en rund tur på skibet, lavede den anden velgørenhed arbejde på skibet, hvor vi skulle gøre rent alle de steder folk havde rørt. Skibet var en del større end de fleste havde forestillede sig. Vi gjorde rent i ca. 45 min. og derefter fik vi en rundtur, ned i skibet i 45 min. Da vi var færdig gik vi hen til busserne igen og kørte ud for at få frokost! Vi havde flere forskellige muligheder for steder at spise. Efter frokost gik vi nogle stykker ud for at finde et sted, hvor vi kunne få is. Vi tog med bussen ud til mindestedet af Pearl Harbor. Vi så en film på 30 min. omkring det forgik tilbage da de fik angrebet! Efter det kom vi på en båd der skulle sejle os ud til mindestedet. Det var et flot sted og heldigvis havde vi alle så meget respect for det, at vi gik rundt stille og roligt. Vi tog med båden tilbage ind til fastlandet igen. Vi havde fritid før vi skulle ud og spise. Det havde været en oplevelse rig dag og vi var alle trætte, da vi kom tilbage efter aftensmad! 

Aloha!

USS Missouri, hvor vi fik rundvisning og gjorde velgørensheds arbejde. Vi havde alle de samme t-shirts på, som kan ses på billedet!

Skibet!

Udsigten.

Indgangen.

Før vi tog ind og så filmen.

Velgørenheds arbejde.

På vej ud til mindestedet.

Os alle ude foran.

Isabella og jeg.

- Sandra