- Sandra
lørdag den 24. august 2013
High School
I onsdags var jeg til åben hus på min High School, hvor jeg skulle vælge, hvilke fag jeg ville have på mit skema! Vi tog alle fem der ind, for at Ben og Faith begge kunne møde mine lærere. Vi kom ind på et kontor til en mand der skulle hjælpe mig med at finde ud af, hvilke fag jeg ville have. Jeg valgte Biologi, Algebra (speciel slags form for matematik), Junior engelsk (da jeg er junior), Study Hall, Study Hall, Spansk 1, American government og American history. Der er noget der hedder en A-dag og en B-dag på min High School og det her var mit skema for A-dagene. A-dagene er mandag, onsdag og hver anden fredag og B-dagene er tirsdag, onsdag og hver anden fredag! Mit skema for B-dagene er biologi, algebra (matematik), junior engelsk, team sport (gymnastik), study Hall, spansk 1, American government, American history. Det er mit skema for det første semester, jeg får et andet til andet semester. Da mit skema var i orden gik vi rundt og sagde Hej til alle mine lærere. Derefter kørte Faith og børnene hjem for at få frokost. Ben og jeg blev for at gå en runde på skolen så jeg kunne lære at finde rundt på skolen, jeg fik også et locker, de er ret svære at åbne, men man skal bare lige lære, hvordan man gør. Da vi var færdige på skolen tog vi ud for at handle skole ting og da vi var færdige med det, kørte vi hjem.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar